Ragdoll: Racebeskrivelse.

Ragdolls er store, massive katte med blå øjne. Pelsen er middellang, silkeblød og kræver ikke den helt store pelspleje. De er meget tålmodige, kærlige og falder hurtigt til i nye omgivelser, hvor de trives med både børn og andre dyr.
Ragdolls har en meget stille og behagelig stemme, som de bruger flittigt. De har brug for megen kærlighed og følger deres mennesker overalt med stor hengivenhed. Ragdollen kan, som navnet hentyder til, slappe af, så de ligger næsten som en kludedukke.
Ragdollen er særdeles velegnet som indekat p.g.a. sit rolige væsen.
DK Big-Bang Urs Ramses.Brun bicolour.

Mønstre og farver.

I øjeblikket er Ragdollen godkendt i 3 mønstre og farver.
Colorpoint: Masket, ansigt,ører, hale og ben mørkere end resten af kroppen.
Mitted: Ligesom colorpointen, men hagen, forpoterne og bagbenene skal være hvide og der skal være en mere eller mindre bred hvid linie fra hagen over maven til haleroden, desuden har mange af dem en hvid blis i panden.
Bi-colouren: Ligesom mitted, men der skal være et omvendt hvidt V i ansigtet, hele undersiden skal være hvid og alle fire ben skal helst være helt hvide.

Foruden brun, blå, chokolade og lilla findes Ragdollen i rød, creme, tortie og lynx( stribet).

Racebeskrivelsen er hentet fra Jyrak´s hjemmeside.
CH.DK Big-Bang Octans Kapaau. Blå colorpoint.

                 DK Månesten Collina. Blåcreme Tortie colorpoint.

             DK Flowerchild Delphinium Sofia. Brun Mitted Tortie.